ÁRJA`s grunnprinsipper er likeverd, samhold, presse- og ytringsfrihet, personvern, enkeltmenneskets frihet, verdighet og menneskerettigheter. Alle innbyggere i kommunen har like rettigheter uansett etnisitet
ÁRJA vil at kommunen skal være positiv til næringsutvikling som gir befolkningsvekst. ÁRJA støtter etablering av Sapmi Næringshage. Småskala matproduksjon og videreforedling må etableres i kommunen for bl.a. utmarksprodukter. ÁRJA vil øve press på sentrale aktører om en bedre utbygging av bredbånd og mobildekning i hele kommunen
ÁRJA`s filosofi er at befolkningen skal kunne høste og livnære seg i de naturgitte forholdene som finnes i sine nærområder. Lover og regler må ikke formes slik at lokalbefolkningen blir gjester i sine egne områder.
ÁRJA er imot alle typer vern som hindrer eller forbyr tradisjonell utmarkshøsting. ÁRJA er imot fredninger av Korsmyra og Jeakkaš. Árja mener at bygdefolk har kunnskap og viten om hvordan forvalte naturen på en bærekraftig måte. Vi vil ha en sterkere lovbeskyttelse av utmarks- og kombinasjonsbruk. Árja vil at lokale jaktlag skal fortsatt ha fortrinnsrett til kommunens elgvald og at elgjakta skal bli rimeligere for Finnmarkinger enn utenforstående jegere..
ÁRJA vil og at tradisjonell gammebygging skal tillates og kursing i gammebygging må tilbys. Også eldre bygg som er brukt til høsting av naturen må få bestå. Vedhogst i egen kommune må være gratis.
ÁRJA vil at det innføres en begrenset avgift for bruk av kommunens snøscooterløyper og barmarkstraseer for brukere som ikke er bosatt i kommunen. Mindre utbedringer av traseene må fortsette.
ÁRJA vil aktivt støtte opp om etablering av særlige støtteordninger til det arktiske jordbruket, og tiltak som får særlig ungdom og kvinner til å satse på jordbruk. Reindriftsnæringen må drives på en økologisk måte og reintallet må tilpasses beitegrunnlaget. ÁRJA er sterkt imot at det bygges et permanent sperregjerde på Máskevárri. Samarbeidet mellom næringene må bedres
ÁRJA mener at sentrale myndigheters rovdyrpolitikk er en katastrofe for saue- og reindriftsnæringa. Vi krever at statlige myndigheter pålegges «en gjete- og tilsynsplikt» av sine rovdyr
ÁRJA vil trygge bosetningen i kyst- og fjordstrøkene, der den sjøsamiske kulturen er avhengig av å ha rettigheter til fjord- og havressurser. ÁRJA støtter Kystfiskeutvalgets forslag om å sikre lovvern for fjordfiskernes rettigheter. At “Røkke-kvotene” skal tas tilbake når leveringsforpliktelsene ikke overholdes og fordeles til lokale fiskere. Vi vil ha fritt fiske for båter under 11 meter.
ÁRJA vil sikre sjølaksefiskernes historiske rettigheter til sjølaksefisket og at de tidligere fisketidene må tilbakeføres slik de var på 1980 tallet. Vi er imot at det blir konsesjonsbelagt.
ÁRJA vil sikre elvelaksefiskernes historiske rettigheter og at hverken garnfisket eller det lokale stangfisket skal begrenses mer for lokale fiskere. Dersom sentrale myndigheter tvinger fram begrensninger så må de garnfiskeberettigede gis en økonomisk kompensasjon. Tanavassdragets Fiskeforvaltning, TF, må være varsom med å endre tidligere sedvaner i laksefisket som til slutt kan utradere all garnfiskekultur og lokal utøvelse av dette fisket i vassdraget. Det finske turistfisket må begrenses sterkere, spesiellt på høsten.
ÁRJA vil at predatorer som i dag er truende for lakseyngel og laks må beskattes og vi må få redusert selbestanden i fjordene og gi lokalbefolkninga rett til selfangst og salg av selprodukter.
ÁRJA vil støtte etableringa av Norsk laksesenter (NLS) Norgga luossaguovddas. Dette kan gjerne etableres sammen med Jodduprosjektet. Det elvesamiske kultursenteret må på plass og må også bli et forskningssenter.
ÁRJA er sterkt imot den sterke økning av fiskeoppdrett slik sentrale myndigheter vil. Dette er en alvorlig trussel for villaksen. Alle nye oppdrettsanlegg skal være lukkede og landbasert. Der hvor oppdrettsanlegg nedlegges skal det ikke tildeles nye konsesjoner. ÁRJA vil og at det skal være en god oljevernberedskap i kommunen.
ÁRJA ser at motorferdselloven er endret noe for bruk av snøscooter som gir en liten fordel for de som driver opplevelsesturisme med et registret firma. ÁRJA mener at det viktigste er å få endret forskrift om bruk av motorkjøretøyer i utmark, landbruk og vassdrag. De fastboende som driver med utmarkshøsting skal kunne benytte motorkjøretøy til anerkjente nytteformål etter tradisjonelle ferdselsårer. ÁRJA vil at kommunenes selvstyrerett over motorferdsel i egen kommune skal styrkes. Dagens praksis med antall turer på innvilgede disp. søknader må avvikles for lokalbefolkninga. Nødvendig nyttekjøring kan starte i juni måned. Naturvernforbundet skal ikke få direkte klagerett i dispensasjonssaker og Fylkesmannens overprøvingsmyndighet må begrenses.
ÁRJA vil fortsette å jobbe for å sikre fremtiden til det samiske språket i hele kommunen. Vi vil ha en større satsing på undervisning av samisk som 2. Språk. ÁRJA vil jobbe for å styrke samiske barns rettigheter slik at flest mulig av samiske barn får opplæring i og på samisk. Det må og fortsatt gis støtte til samisk barneteater til Tana. Vi vil fortsatt støtte utmarksskole prosjektene i Tana. Vi er positiv til etablering av flere kommunale samiske barnehager dersom det er behov for det. Eldre må være en ressurs i barnehage og skole
ÁRJA vil at det utvikles en egen statlig støtteordning for grendeskoler. “Ovttas / sammen”- prosjektet mellom Sirma og Utsjok skoler må forttsette slik at mindre bygdesamfunn kan få beholde skolene sine. Så lenge det er elevgrunnlag nok så vil ÁRJA opprettholde Sirma oppvekstsenter. Imidlertid kan det vurderes om ungdomstrinnet må flyttes til Deanu Sameskuvla.
ÁRJA vil at kommunen bygger et nytt 25 meters basseng i tilknytning til nyskolen og flerbrukshallen
ÁRJA vil og at LOSA tilbudet og Tana videregående skole må bestå og utvikles. Vi vil og bedre og utvikle opplærings og utdanningstilbudet i «Kunnskapens hus» gjennom Tana studiesenter. Vi vil også satse mer på finsk og russisk språklig undervisning.
ÁRJA har ikke gitt opp planen om flytting og gjenbruk av gamle Tanabru oppover dalen til grensetraktene. Det må utredes en samfinansiering mellom Regjeringene i Norge og Finnland, EU / Utsjok kommune, Tana kommune, Finnmark fylkeskommune og Sametingene for å realisere det. ÁRJA vil og at kostnader for en alternativ bruforbindelse fra Østre Bonakas til Boftsa må utredes for å bedre fremtidig innfrastruktur.
ÁRJA vil at kommunen fortsetter å utbedre og asfaltere kommunale veger som bl.a. i Holmesund Nordnesveien, veien i Deanodat/Vestertana til fiskebruket og veien i Gohppi/Torhop til flytebrygga. ÁRJA vil at kommunen utbedrer nedkjøringene til begge isveiene slik at de kan åpnes tidligere og nedkjøringen av isveien i Polmak må vurderes flyttet.
ÁRJA vil at kommunen må kreve NVE om mer elveforebygging og at kommunen må fortsatt ha et fond med egenkapital til dette.
ÁRJA vil at lokal bosettingsstruktur må vektlegges og at det må bli enklere i LNF område at det kan gis dispensasjon fra 100m regelen.
ÁRJA vil at det må utvikles en helse- og eldrepolitikk i samråd med de eldre selv. Eldre skal få bo hjemme så lenge de ønsker det og at de sikres en forsvarlig pleie og omsorg og rett til å bruke sitt morsmål i kontakt med helsevesenet. Vi vil styrke trivselstiltak for eldre og videreføre aktivitørordninga.
ÁRJA vil vurdere fartssone inndelingene i kommunen på nytt, sammen med Statens Vegvesen. Vi vil fortsette arbeidet med bygging av gang og sykkelvei fra Skiippagurra-Tanabru- og etterpå til Seida. ÁRJA vil og ha mer siktrydding og utsiktsrydding inntil vei og elva.
ARJA vil ha en sterkere begrensning av utlendingers fiske i fiskevann som er viktige for lokalbefolkninga. Fiske med ståsnøre/snik må forbys for utlendinger og tilreisende fiskere. ARJA sier nei til fiskekort for Finnmarksbefolkninga.
ÁRJA støtter etablering av flytebrygge/småbåthavn i Austertana.
ÁRJA vet at Tana har mange varierte idretts og folkehelseaktører som må støttes positivt. ÁRJA mener og at Tana må få i gang igjen festival og markedsutviklinga som senter i Øst Finnmark
ÁRJA vil at árbediehtu/tradisonskunnskap prosjektet må videreføres og tas med i forvaltning og forskning da eldres erfaring, kunnskap og visdom har stor verdi.
ÁRJA mener og at de som har tilknytning til eks. vis en bygd gjennom slektskap eller familiebånd må få mulighet til å høste til egen birgejupmi, egen husholdning, i sitt tidligere hjemområde.
Kommunen kan ikke ta imot flere flyktninger slik de statlige tilskudd er i dag og ÁRJA er betenkt over de negative økonomiske konsekvenser dette kan gi.
ÁRJA er positiv til frivillig kommunereform, men det må ikke svekke bruk av samisk språk og kultur i en mulig ny storkommune. Folkeavstemning må bestemme det.
Árja er prinsipielt i mot eiendomsskatt for boliger og vanlige husstand.
ÁRJA mener at alle skal kunne dyrke sin tro og religion i tråd med egen overbevisning.
Árja påpeker at ved eventuelle regulerings- og innskrekingssaker som gjelder natur, marine og elvevassdraget, så skal ikke kommunens befolkning lide på grunn av dette.
Árjja vuođđojurdda lea dásseárvu, oktavuohta, preassa- ja almmuhanfriddjavuohta, persovdnasuodjalus, ovttaskasolbmo friddjavuohta, árvvusatnin ja olmmošvuoigatvuođat. Buot gieldda ássiin leat seamma vuoigatvuođat beroškeahttá čearddalašvuođas.
Árja dáhttu gieldda doarjut ealáhusovdáneami mii ovddida olmmošlogu. Árja doarju Sápmi Næringshage ásaheami. Gielda ferte ásahit “smávvaskála” biepmobuvttadeami ja viidáset buvttadeami gielddas, earret eará luonddu buktagiid várás.
Árja áigu bearráigeahččat ahte guovddáš aktevrrat čuovvulit ovddidanbargguid govdafierpmádaga ja mobiilageavahanvejolašvuođa ektui olles gielddas.
Árjja vuođđojurdda lea ahte báikegottiid ássit galget beassat ávkkástallat luonddus beaivválaš birgejumis. Lágat ja njuolggadusat eai galgga hábmejuvvot dainna lágiin ahte báikegottiid ássit šaddet guossin iežaset árbeeatnamiin.
Árja vuosttilda buot lágan suodjalemiid mat hehttejit dahje gildet báikegottiid ássiid árbevirolaš meahcásteami árbeeatnamiin. Árja vuosttilda Ruossajeakki ja Jeaggaža suodjaleami. Árja oaivvilda báikegottiid ássiin buoremus máhttu ja diehtu mo hálddašit luondduset. Árja dáhttu lága bokte gáhttet meahcásteami ja lotnolasealáhusa.
Árja dáhttu ahte báikkálaš bivdojoavkkuin ain galgá leat ovdamunni gieldda ealgaeriide, ja ahte ealgabivdu galgá leat hálbbibun Finnmárkolaččaide go olggobeale bivdiide.
Árbevirolaš goahtehuksen galgá dohkkehuvvot ja oahppu goahtehuksemis galgá fállojuvvot. Maiddái boarráset huksehusat mat leat geavahuvvon luonddu ávkkástallamis galget bissut. Muorračuohppan galgá leat nuvttá gieldda ássiide.
Árja dáhttu ahte olggobeale gieldda ássiide ásahuvvo muddejuvvon diva skohterláhtuid ja bievlamáđiid geavaheamis. Máđiid divodeapmi galgá joatkašuvvot.
Árja dáhttu vuoimmálaččat doarjut doarjjaortnegiid árktalaš eanadoalus ja erenoamážit oččodit nuoraid ja nissoniid eanadollui. Boazodoallu galgá heivehuvvot guohtumiidda ja jođihuvvot ekologalaččat. Árja garrasit vuosttilda ahte huksejuvvo bistevaš boazoáidi Máskevárrái. Verddevuohta ja gulahallan gaskkal ealáhusaid ferte nannejuvvot.
Árja oaivvilda ahte guovddáš eiseválddiid boraspirepolitihkka lea roassun sávza- ja boazodoalloealáhussii. Mii gáibidit stáhta eiseválddiide “guođohan- ja gozihangeatnegasvuođa” iežaset boraspiriin.
Árja dáhttu nannet ássama riddu- ja vuotnaguovlluin. Mearrasámi kultuvra ja ássanstruktuvra lea čadnon lundui ja mearrariggodagaide. Árja dáhttu mearrasámi kultuvrra gáhttet ja dakko bokte doalahit ássama. Sihke mearrasámit ja dálusápmelaččat dárbbašit sámedikki doarjaga dasa. Árja doarju riddobivdolávdegotti árvalusa sihkkarastit lága bokte vuotnaguovlluid bivdiid vuoigatvuođaid. “Røkke-earri” galgá máhcahuvvot sivas go gáddáibuktin geatnegasvuođat eai doalahuvvo. Earri galgá addot báikkálaš bivdiide. Mii dáhttut friddja bivdima fatnasiidda vuollil 11 mehtera.
Árja dáhttu sihkkarastit mearraluossabivdiid historjjálaš vuoigatvuođaid mearraluossabivdui. Bivdoáiggit galget leat seamma go 1980-logus ja konsešuvnna gáibádusat eai galgga čađahuvvot.
Árja dáhttu sihkkarastit johkaluossabivdiid historjjálaš vuoigatvuođaid, ja fierbmebivdu ja stággobivdu ii galgga šat eanet gáržžiduvvot guovlluolbmuide. Jos guovddáš eiseválddit čađahit gáržžidemiid, de fertejit vuoigatvuođaguddiide addit ruđalaš buhtadeami.
Deanu čázádaga bivdohálddašeapmi (TF) galgá leat várrugas rievdadeamis báikkálaš árbevieruid luossabivddu hárrái. Árja dáhttu seailluhit čázádaga historjjálaš árbevieruid ja riekteáddejumi, vuoi guolástan árbevierut oalát eai jávka. Suoma turismabivddu ferte nannoseabbo ráddjet, earenoamážit čakčat.
Árja dáhttu geahpedit “predáhtoriid” mat leat uhkádussan luossaveajehiidda ja lussii. Njuorjjologu vuonain ferte geahpedit ja báikkálaš olbmuide galgá addit vuoigatvuođaid njuorjobivdui ja vuovdit njuorjogálvvuid.
Árja doarju Norgga luossaguovddáža (NLS) ásaheami, áinnas ovttas Jodduprošeavttain. Johkasámi kulturguovddáš galgá ásahuvvot ja šaddat dutkanguovddážiin.
Árja nannosit vuosttilda guovddáš eiseválddiid plána ásaheamis eanet biebmoguollerusttegiid. Dát lea duođalaš uhkádus luossanállái. Buot ođđa biepmanrusttegat galget leat čavdás- ja gádderusttegat. Rusttegat mat heaittihuvvojit eai galgga čuovvoluvvot ođđa konsešuvnnaiguin. Árja dáhttu maiddái buori oljosuodjalangárvvisvuođa gildii.
Árja oaidná ahte mohtorjohtolatláhka skohtergeavaheami olis lea muhtin muddui rievdaduvvon buorrin registrerejuvvon vásihanturismaealáhusaide. Árja oaivvilda deháleamosin rievdadit láhkaásahusa mii guoská mohtorfievrruid geavaheapmái meahcásteamis, šibitdoalus ja lotnolasealáhusas. Guovllu olbmot galget beassat geavahit dološ máđiid dohkkehuvvon doaimmaide. Árja dáhttu nannet gielddaid iešstivrejumi mohtorjohtolaga olis. Dálá vuodjinlobi juolludeame ferte loahpahit. Báikkálaš olbmuide galgá vuodjinlohpi juolluduvvot dárbbu miel.
Ávkkástanvuodjima galgá sáhttit geasemánu rájes álggahit. Luonddugáhttensearvái ii galgga addot váidalanvejolašvuohta vuodjinlobi-áššiin. Árja dáhttu nannet báikkálaš stivrejumi, ja filkkamánni váldi galgá unniduvvot.
Árja dáhttu nannet sámegiela ja sihkkarastit sámegiela boahtte áiggi. Sámegiella galgá nannejuvvot olles gielddas. Sámegiela 2. giela oahpahus galgá vuoruhuvvot. Árja dáhttu nannet sámi mánáid vuoigatvuođaid, vai nu olusat go vejolaš ožžot oahppofálaldaga sámegielas ja sámegillii. Galgá ain addot doarjja sámi mánáid-teáhterii Detnui. Árja dáhttu maiddái ain doarjut meahcceskuvlla-prošeavttaid Deanus. Mii leat positiiva ásahit eanet sáme mánáidgárddiid jos lea dárbu. Eallilanolbmuid galgá geavahit resursan skuvllain ja mánáidgárddiin.
Árja dáhttu sakka áŋgiruššat ahte ásahuvvo stáhtalaš doarjjaortnet sámi giliskuvllaide. “Ovttas”-prošeakta galgá jotkojuvvot Sirpmás ja Ohcejogas seailluhan dihte smávva giliskuvllaid ja ássama. Nu guhká go lea oahppivuođđu, de doarju Árja doalahit Sirpmá bajásšaddanguovddáža. Ferte baicce veardidit galgá go nuoraiddási sirdit Deanu sámeskuvlii.
Árja dáhttu ahte gielda hukse ođđa 25 mehter guhkkosaš basseaŋgga ođđa skuvlla ja máŋggageavahusvistti báldii.
Árja dáhttu ahte LOSA-fálaldat ja Deanu joatkkaskuvla doalahuvvo ja ovddiduvvo. Mii dáhttut maid ovddidit ja buoridit oahppofálaldagaid “Máhttoviesus”/ “Kunnskapens hus” Deanu oahppoguovddáža bokte. Mii áigut maid vuoruhit suoma- ja ruoššagiel oahpahusa.
Árja ii leat vel vuollánan plánain sirdit ja ođđasit geavahit boares Deanu-šaldi Badje-Detnui. Mo ruhtadeapmi dahkko, ferte meroštallot gaskkal Norgga ja Suoma ráđđehusaid, Sámedikkiid, EU / Ohcejoga gieldda, Deanu gieldda ja Finnmárkku fylkkagieldda. Árja dáhttu maid guorahallat goluid šalddi ásaheapmái gaskkal Nuorta-Bonjákasa ja Bokcá. Dát buoridivččii boahttevaš infrastruktuvrra Vuolle-Deanus.
Árja dáhttu ahte gielda joatká divvut ja asfalteret gieldda geainnuid nu go omd. Leaibenjárggas, Nornes- ja Máskejot`geaidnu, geainnu gaskkal Deanodaga ja guollevuostáiváldima (fiskebruk) ja gaskkal Gohpi ja govdunkáija. Árja dáhttu ahte gielda divoda njiedjalemiid goappašat jiekŋageainnuide, nu ahte sáhtašii árabut rahpat dálvit. Buolbmát jiekŋageainnu ferte árvvoštallat sirdit.
Árja dáhttu ahte gielda gáibida NVE:a bargat eanet deanu milliid eastademiin, ja gielddas ferte ain leat foanda mas lea iežaskapitála dán doibmii.
Árja dáhttu báikkálaš ássanstruktuvrra ja ahte dat deattuhuvvo. Galgá leat álkit addit dispensašuvnna LNF-sonain hukset siskkobealde 100 mehtera rájá.
Árja dáhttu ahte dearvvašvuođa- ja eallilanolbmuid-politihkka čađahuvvo ovttasráđiid eallilanolbmuiguin. Eallilanolbmot galget beassat orrut ruovttus nu guhkká go háliidit, ja galgá sihkkarastit dorvvolaš divššu ja ovddasmorraša. Sii galget maid beassat geavahit iežaset eatnigiela gulahaladettiin dearvvasvuođabálvalusaiguin. Mii dáhttut nannet loaktindoaimmaid boarrásiidda ja ahte “aktivitørortnet” doalahuvvo.
Árja dáhttu ođđasit veardidit leaktomeriid ođđasit olles gielddas, ovttas Stáhta geaidnodoaimmahagain (Statens vegvesen). Mii doarjut vázzin- ja sihkkelgeainnuid huksenbargguid Skiipaguras-Deanušaldái ja dasto Sieiddái. Árja dáhttu maiddái eanet čorgenbargguid geaidnoguorain ja deatnogáttiin vai guovllut rahpasivčče.
Árja dáhttu čavgadet gáržžidemiid olgoriikalaččaide geat bivdet jávrriin mat leat dehálaččat guovlluolbmuide. Bivdin “sniikkain” ferte gildojuvvot olgoriikalaččaide ja guossebivdiide. Árja ii dáhto ahte Finnmárkulaččat galget dárbbašit lotnut oaggunkoartta.
Árja doarju govdunkáija/smávvafanashápmana ásaheami Juovlavutnii.
Árja doarju daid iešguđetlágan valáštallan- ja álbmotdearvvašvuođa fálaldagaid mat leat Deanus. Árja oaivvilda maid ahte Deatnu ferte fas oažžut sadjái iežas festivála ja márkanovddideami guovddážiin Nuorta-Finnmárkui.
Árja dáhttu ahte árbediehtoprošeakta joatkašuvvo ja váldo mielde hálddašeapmái ja dutkamii. Eallilanolbmuid máhtu ja dieđu galgá árvvusatnit.
Árja dáhttu addit olbmuide geain lea báikkálaš gullevašvuohta gilážiidda, fuolkevuođa dahje bearaščatnasumiid bokte, vejolašvuođa meahcástit iežaset birgejupmái.
Gielda ii sáhte váldit eanet sisafárrejeddjiid gildii otná stáhtalaš doarjagiid vuođul. Árja ballá dán buktit negatiivvalaš váikkuhusaid gieldda ekonomiijii.
Árja lea positiiva eaktodáhtolaš gielddareforbmii, muhto dat ii galgga heajosmahttit sámi giella- ja kultuvrrageavaheami vejolaš ođđa stuorragielddas. Álbmotjienasteapmi ferte mearridit.
Árja lea prinsihpalaččat opmodatvearu vuostá dábálaš visttiide ja dállodoaluide.
Árja oaivvilda buohkain lea friddjavuohta dikšut oskuset.
Árja geažuha ahte jos lea sáhka gáržžidemiin man ge áššis; luonddu-, vuotna- dahje Deanu čázádaga áššiin, de eai galgga gieldda ássit gillát dán geažil.
Valerius Hildonen-Nilsen 15/08/2015 21:14:00
Du må være logget inn for å legge inn en kommentar.